Stillingen er netop besat.
Stillingen er netop besat. Stillingen er netop besat.


FOR VIRKSOMHEDER FOR KANDIDATER UDVALGTE JOBS

Fragtchef til Stena Line Danmark


 

Er du erfaren inden for krydsfeltet mellem fragt, ledelse, forretningsudvikling og tæt dialog med kunder – så er der her en spændende jobmulighed med udgangspunkt i Frederikshavn!

 

Om stillingen

Som fragtchef bliver du ansvarlig for fragten på Stena Lines færgeforbindelser til/fra Danmark, samt at udvikle det danske marked i hele Stena Lines linjenet. En anden vigtig del af dit arbejdsområde vil blive – i et nært samarbejde med vor fortoldningsafdeling – at medvirke til en fortsat ekspansiv udvikling af afdelingen i Danmark, Norge og Sverige.  

 

Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger og medarbejdere for at sikre en effektiv og god service overfor Stena Lines kunder, der primært findes inden for fragt- og transportsegmentet. Du bliver selv involveret i flere af de strategiske nøglekunder og kommer til at fungere som sparringspartner. Derudover kommer du til at arbejde tæt sammen med fragtafdelingerne på Stena Lines andre destinationer.

 

Produkt- og forretningsudvikling vil spille en stor rolle i din stilling. Selvom Stena Line i dag har en etableret og effektiv forretning inden for fragt, så er der mange muligheder i de daglige afgange til/fra Danmark. Derudover har Stena Line Europas største rutenetværk, der vil være relevant at samarbejde med mange danske fragtkunder omkring. Du får dermed mulighed for både at udtænke og gennemføre initiativer, der sikrer en sund vækst, og som udvikler dit ansvarsområde.

 

Der vil blive lagt vægt på at du selv formår at arbejde resultatorienteret og målrettet, og det forventes, at du fastholder samme fokus i din afdeling. Således vil der løbende være opfølgning på både økonomiske resultater og kundetilfredshed.

 

Ansvarsområdet i stillingen indbefatter bl.a.:

  • Ledelse og udvikling af fragtafdelingen, hvilket indbefatter 4 i direkte reference og 20 i indirekte reference – inden for både salg og drift
  • Drive alle salgsaktiviteter i Danmark inden for fragt
  • Overordnet ansvarlig for toldaktiviteterne på fragtområdet
  • Optimere udnyttelsen af hele Stena Lines rutenetværk for danske kunder
  • Distanceledelse af sælgere og salgssupportere i Esbjerg
  • Udvikle samarbejdet med eksisterende kunder samt afdække nye potentielle kunder
  • Udvikling af fartplan i samarbejde med linjeansvarlig
  • Opbygning af relevant netværk inden for branchen
  • KAM ansvarlig for strategisk vigtige kunder
  • Strategiudvikling i samarbejde med resten af organisationen.

 

Om dig

For at kunne løfte stillingens ansvarsområder og for at kunne bidrage til udvikling af forretningsområdet forventes du at have en solid erfaring fra transportindustrien. Det er et krav, at du tidligere har arbejdet med fragt ind/ud af landet, og at du er en dygtig købmand. Hvis du desuden har erfaring med færgesektoren, vil det være et plus.

 

Det forventes, at du er en stærk kommunikator i både skrift og tale, og det er et krav, at du er flydende på både dansk og engelsk.

 

Du skal nyde tæt interaktion med kunderne og forventes både at kunne udbygge de nuværende relationer, samtidig med at du skaber kontakt til nye kunder.

 

Du er en erfaren leder, der på en gang forstår at drive og udvikle din afdeling. Du skal fungere som lederen, der går foran, som skaber opbakning og engagement, og som også formår at være nærværende i en travl hverdag – også på distancen.

 

Du sætter mål og hjælper dine medarbejdere til en målrettet og resultatorienteret indsats i det daglige arbejde. Således er du vant til at følge løbende op på opgaver, indsatser og projekter – så afdelingen hele tiden arbejder sig fremad. Samtidig skaber du fokus på de mere langsigtede mål og er med til at vise, hvordan afdelingen bidrager til den overordnede strategi.

 

Herudover forventes det, at du har:

  • en relevant videregående uddannelse
  • et stærkt etableret netværk inden for fragt/transportbranchen
  • ledelseserfaring
  • et højt drive, samt at du trives med en travl hverdag
  • en god sans for detaljer
  • evnerne til at udtænke og gennemføre nye initiativer
  • erfaring med at begå dig i en branche med skarp konkurrence
  • godt købmandskab
  • kendskab til toldlovgivningen i Skandinavien 
  • lysten til at arbejde i en virksomhed, der værdsætter integritet, loyalitet og dedikation.

Der må forventes en vis grad af rejseaktivitet i jobbet.

 

Om Stena Line

Stena Line er et af verdens førende færgeselskaber med en moderne flåde bestående af 35 fartøjer og Europas største rutenetværk, som består af 22 færgeforbindelser i Skandinavien, Storbritannien og de baltiske lande.


Den samlede flåde består af 34 moderne færger. Hvert år transporterer Stena Line 7 millioner passagerer, 1,5 millioner biler og 2 millioner fragtenheder.

Stena Line har ca. 5.900 medarbejdere, hvoraf godt hundrede er ansat i Danmark. Ved hele tiden at udvikle produkter og services har Stena Line opnået en stærk position med betydelige markedsandele inden for alle sine forretningsområder.

 

 

 

 


 

Stillingen er netop besat.