Stillingen er netop besat.
Stillingen er netop besat. Stillingen er netop besat.


FOR VIRKSOMHEDER FOR KANDIDATER UDVALGTE JOBS

Økonomi- og administrationschef


Kan du se dig selv som en udviklingsorienteret økonomi- og administrationschef, der vil være med til at videreudvikle en moderne og professionel forsyningsvirksomhed? Har du proaktiv lederstil, kan du lide at få noget fra hånden og indgå i et dynamisk samspil med en ledergruppe, der vil fremad. Så er dette jobbet for dig.


Vesthimmerlands Forsyning er et kommunalt ejet aktieselskab, som etableres den 1. januar 2018 med to underliggende driftsselskaber, Vesthimmerlands Vand A/S og Renovest A/S. Disse selskaber håndterer kommunens drikkevand, spildevand og affald. Selskabet med en dynamisk ledergruppe i spidsen er kommet godt i gang med at sætte rammerne for den fremadrettede professionelle forsyningsvirksomhed.

 

Vi søger en økonomi- og administrationschef til at opbygge, udvikle og lede virksomhedens økonomi- og administrationsafdeling som en central del i denne overordnede udviklingsproces.

 

Om jobbet

Med reference til den administrerende direktør og som medlem af virksomhedens ledelsesteam får du ansvaret for virksomhedens samlede økonomi- og administrationsfunktion.

 

Du skal deltage aktivt i opgaveløsningen sammen med et dynamisk team på 10 medarbejdere samtidig med, at du får ansvaret for at opbygge, udvikle og vedligeholde den samlede afdeling. På økonomiområdet skal du sikre effektiv budgettering og budgetopfølgning, finansstyring, likviditetsstyring, rapportering samt udarbejde kvartals- og regnskaber.

 

Endelig bliver du ansvarlig for kontakt til myndigheder, revision og bank i forbindelse med virksomhedens aktiviteter. Inden for kundeservice skal kundesystemet videreudvikles samtidig med, at der skal være endnu mere fokus på pleje af kunderelationerne.

 

Profil

Du trives godt i en virksomhed i rivende udvikling, hvor fleksibiliteten og en positiv indstilling har stor betydning. Du arbejder selvstændigt og struktureret. Du har en faglig stolthed omkring opgaverne og afleverer altid et godt stykke arbejde til tiden. Du har en god forretningsforståelse, analytisk sans og kan lide at dykke ned i tallene.

 

Som person er du nysgerrig, engageret og initiativrig. Derudover er du imødekommende, uformel og i besiddelse af gode lederevner. Du er en god sparringspartner og har lyst til at påvirke udviklingen og kommer gerne med forslag til nye aktiviteter.

 

Kvalifikationer

Vigtigst er det, at du har relevant ledelseserfaring, gensidig respekt og et positivt menneskesyn, der bygger på ærlig og åben dialog. Som leder er du nærværende, viser tillid og arbejder efter ’frihed under ansvar’.

 

Dit fundament er en videregående økonomisk uddannelse, eksempelvis revisor, med gode IT kompetencer. Din specifikke uddannelse er dog ikke altafgørende, så længe du har dine faglige styrker indenfor regnskabs- og økonomiområdet og interesse for kundeservice. 

 

Da der løbende kommer ny lovgivning i branchen, må det falde dig nemt at tilgå ny viden. Har du ikke erfaring fra et forsyningsselskab, vil du deltage på kurser i branchen for at komme godt i gang.

 

Du er fleksibel, og det falder dig naturligt at vidensdele og arbejde på tværs i organisationen.

 

Du er en resultatorienteret leder. Du har en motiverende lederstil. Du har politisk tæft og har gode
samarbejdsevner. Du har gennemslagskraft og er proaktiv.


Stillingen er netop besat.